Det Grønne område

Det er ikke uden grund at Lyngby-Taarbæk Kommune og derved Virum bliver kaldt det Det Grønne Område.

Indenfor en radius af 2 km finder man:

Furesø

Furesø

Furesø

Furesø har en dybde på 37,7 meter og et areal på 935 hektar og er både Danmarks dybeste og Nordsjællands anden største sø.

Nærmeste steder at hoppe i furesøen er fra Frederiksdal Fribad eller en badebro i Furesøparken der vedligeholdes af Virum Brolaug

Danskebjerge.dk har udpeget Danmarks 23 mest markante bakkelandskaber – her også kaldet højdedrag. Her er Furesøen en af disse.
Artiklen om højdedraget omkring Furesøen starter med:

Nordvest for København ligger dette højdedrag, der især er kendetegnet ved sine mange søer. Der er kun få af de rigtig skrappe stigninger. Men i denne del af landet må man tage, hvad man kan få. Og området scorer i hvert fald højt på det kunstneriske indtryk.

Furesøparken

Er den skovbevoksede halvø, der fra øst strækker sig ud i Furesøen. Ved bugten Lille Kalv findes en lille badebro og en bålplads. Den varierede løvskov med ellesump er en god fuglelokalitet med blandt andet den sjældne huldue og lille flagspætte, foruden en stor bestand af sjaggere. Fra stien rundt om halvøen er der meget fine og varierede udsyn over Furesøen.

Frederiksdal Fribad

Frederiksdal fribad

Frederiksdal fribad

Er en 220 meter lang strand og et stort trimmet græsareal, der er ideelt til en picnic, boldspil eller lignende aktiviteter. Her kan man hoppe i Furesøen.

Frederiksdal kano- og bådudlejning

Her kan man leje kanoer, kajakker og både. Der tilbydes kursus i kajakroning.
Mere info her.

Frederiksdal Skov

Skoven omkring Frederiksdal Slot er kommunens største private skovområde. Både slottet og skoven er fredet. Det er en stærkt kuperet skov (efter danske forhold). Skoven bliver drevet efter naturnære principper, hvor den biologiske mangfoldighed fremmes ved at efterlade mange gamle og døde træer som levesteder for fugle, insekter og svampe. Overalt søges plantning af nye træer erstattet med naturlige foryngelser.

Frederikssdal skov grænser op til Hareskoven der kendt for at have et af landets bedste mountainbikespor.

Geelskov

Skoven byder på hundeluftning uden snor, mountainbikestier, rollespil, kælkning, tre bålpladser og en primitiv teltplads.

Lyngby Åmose

Lyngby Åmose

Lyngby Åmose

Lyngby Åmose er med et areal på ca. 50 hektar et af kommunes største naturområder. Med over 200 forskellige registrerede plantearter og et imponerende varieret dyreliv er mosen samtidig et af de steder både i kommunen og på store dele af Sjælland, der byder på en meget omfattende biologisk mangfoldighed.

Nybro-Furå Kano og Kajakklub

Er en klub hvor man kan lære at sejle i kano eller kajak. Klubben holder til midt mellem Lyngby Sø, Bagsværd Sø og via Mølleåen til Furesø. Medlemskab er påkrævet.
Mere info her.

Til Tops i Frederiksdal

Klatrepark med tre baner hvor man bevæger sig rundt op i træerne i op til 15 meters højde.
Mere info her.

Sankt hans bål

Nærmeste steder at se offentlige sankt hans bål.

Virum-Sorgenfri Handels- og Borgerforening afholder sankt hans fest i Furesøparken. Mere info her.

KFUM spejderne i Virum og Sorgenfri og Sorgenfri Kirke afholder sankt hans på kirkebakken bagved Sorgenfri Kirke. Mere info her.