Husorden

Ejerforeningen Virum Stationsvej 141-149Oktober 2025
2830 Virum

Husorden

Da vi alle har en interesse i at sikre det gode miljø i foreningen, er her en række retningslinjer som skal følges.

Generel ro efter kl. 22.00

– hvilket betyder ingen støjende adfærd eller højtspillende musik, maskiner og lign.

Privatfester

Ved en privat fest skal beboeren informere omkringboende herom i god tid forinden festen afholdes, fx ved personlig henvendelse og/eller i postkasser til de påvirkede lejligheder, og sikre de er indforstået med støj.
Enhver klage skal respekteres, og hensynet til den forurettede skal respekteres, således at støjen stopper omgående.

Brug af fællesarealer

Alle er velkommen til at benytte vores fælleshave og arealer og foreningen stiller borde og stole til rådighed. Husk at efterlade haven ryddelig efter brug.

Opmagasinering på fællesarealer

Private ting kan ikke opbevares på fællesarealer eller i fællesrum, dvs. i gården, i kældergangene eller på trappeopgangene.
Dette er bl.a. af brandhensyn, men også af hensyn til andre beboere.

Større legeredskaber

Kan alene opstilles efter aftale med bestyrelsen.

Langtidsparkering

– af trailere, køretøjer over 3,5 tons, campingvogne og lign. er ikke tilladt på foreningens grund. Reparation af motorkøretøjer er ikke tilladt på foreningens grund.

Cykler

Kan parkeres i cykelstativerne rundt om på ejendommen, bl.a. i kælderen.

Elektriske køretøjer

Opladning af batterier til Elcykler, El løbehjul mv. må ikke foretages i kælderen grundet brandfare.

Låsning af døre til fællesarealer

Det er af sikkerhedsmæssige grunde vigtigt, at holde dørene til fællesarealer, fx kældergangene og opgange, lukkede og aflåste.

Skrald

Husholdningsaffald mv. og storskrald må alene smides på de anviste steder.
Stederne/beholderne er markeret med skilte.

Husdyr

Det er tilladt at holde husdyr, blot det ikke er til gene for beboerne i øvrigt.

Arbejdsdage

Bestyrelsen afholder arbejdsdage ca. to gange om året, hvor der tages initiativ til at gå i arbejdstøjet og i fællesskab bidrage til det gode gårdmiljø og samtidig benytte lejligheden til at få snakket og grinet på tværs af opgange og etager.
Arbejdsdage indkaldes via mail og post samt ved opslag på Facebook og hjemmeside.

Markiser

Der kan opsættes markiser ud for de lejligheder som har have. Markisen skal være hvid eller grå og skal have en bredde på væggen på 214 cm, og et udhæng på max. 200 cm. Ejeren har selv ansvar for overholdelse af kommunens retningslinjer.

Altaner

Direktiv / Retningslinjer for opsætning af Altaner i Ejerforeningen
Ønsker en beboer at etablere en altan, skal denne være identisk med de eksisterende altaner, der er sat op af Henckelhus. Der skal til en start søges kommunen om godkendelse til etablering af altan i henhold til den kommunale lovgivning.

Du skal være opmærksom på at en nabo kan have en mening og opsætningen, særlig i forbindelse med indkigsgener primært på hjørner af bygningerne. Derfor opfordrer bestyrelsen altid til at du tager en snak med dine naboer inden at du går i gang med projektet.

Retningslinjer
Altanen skal være arkitektonisk som de eksisterende altaner (materialer, farve og størrelse) Der skal indhentes byggetilladelse fra kommunen som skal fremsendes til bestyrelsen til godkendelse. Det er dig, som ejer af lejligheden, som skal stå for alle omkostningerne i forbindelse med dit altanprojekt. Bestyrelsen anbefaler at du benytter Henckelhus, da de allerede kender hele processen.

Døren skal være samme dørtype og deslige samme dørramme mv. som de allerede opsatte altaner, således at udtrykket på vores bebyggelse er identisk.

Beskrivelse af altaner
Levering og montering af altan i varmforzinket CE-mærket stål. Dimension: ca. 2400 x 1000 mm (Bredde x Dybde). Altanen fastgøres med 2 stk. stållisener. Dæk udføres med terrassebrædder i hårdttræ. Værnet udføres i varmforzinket CE-mærket stål. Der monteres hvid brandhæmmende klasse 1 underplade. Levering og montering af terrassedør. 2-fags dør. Døren leveres i træ. Det eksisterende vindue udtages og brystningen under vinduet skæres og bortskaffes.

Processen
Kontakt bestyrelsen og adviser dem om dine planer og tag kontakt til dine naboer, således at de er klar over at du går i gang med projektet.

Kontakt et byggefirma/altanfirma (f.eks. Henckelhus) som laver tegninger og søger hos kommunen om tilladelse mv.

Når projektet er udført og du har fået en ibrugtagnings tilladelse fra kommunen, skal bestyrelsen have en kopi af denne samt materialelisten.

Udlejning

Denne husorden er gældende for alle ejere og lejere af foreningens lejligheder.
Udlejer er forpligtiget til at orientere eventuelle lejere.

Praktiske oplysninger

Findes på www.virumstationsvej.dk