Regler for udlejning af lejlighed
Lejekontrakt skal fremsendes til administrator/bestyrelsen.
Udlejer skal oplyse sin nye adresse.
Det er udlejers pligt at lejer har underskrevet husordenen og overholder den.
Meddelelser fra administrator/bestyrelsen
Alle meddelelser fra administrator/bestyrelsen bliver kun kommunikeret til aktuelle ejere i ejendommen.
Videreformidling til evt. udlejer er udelukkende en sag mellem lejer/udlejer.
Korttidsudlejning
Særligt omkring korttidsudlejning igennem platforme (ex. Airbnb) eller i privat regi. Her gælder nationale regler, hvilket er:
Hvis udlejningen sker gennem platforme, som indberetter til Skattestyrelsen (ex. Airbnb), må boligen udlejes i op til 70 dage pr. kalenderår.
Hvis udlejningen sker uden en indberettende platform, er grænsen op til 30 dage pr. kalenderår.
Vær endvidere opmærksom på at det ikke er tilladt at opsætte nøglebokse på ejerforeningens ejendom. Opsætning nøgleboks kan kun ske under visse omstændigheder og med godkendelse af bestyrelsen, ex. til hjemmeplejen eller lign.
